Julemaden anno 1804
Vi er på landet hos familien Kofoed omkring år 1800. Her var travlhed op
til julen. Slagtning, stegning, bagning og julerengøringen fyldte dagene
udover det daglige arbejde. Ølbrygningen var overstået. Juleøllet skulle
lagres i lang tid for at blive godt og stærkt.
Når alle disse gøremål var overstået juleaftensdag, lagde man et godt
lag halm på lergulvet i folkestuen. Her tilbragte man juledagene, både
husbond, madmor og tjenestefolk. Gæster kom der også. Man læste højt fra
Bibelen, spiste, fortalte historier, legede og sov i halmen for at
mindes Jesu fødsel i en stald.
Jylahalmen, som det hedder på bornholmsk, var en skik som fandtes i
resten af Danmark og landene rundt om Østersøen. Disse julefester
udviklede sig til at blive lidt for "vidtløftige". Derfor blev de
forbudt i 1700årene. Ludvig Holberg skrev et satirisk stykke - Julestuen
- om julehalmen. På Bornholm holdt skikken sig længere end andre steder.
I 1800tallet var højtidsdagen første juledag og dagene til
helligtrekongersdag (6.1). Selve juleaften var stadig en fastedag - et
levn fra katolsk tid. Denne dag spiste man derfor klipfisk med sennep og
brød. Bagefter fik man sødergrød (byggryn kogt på mælk), eller hvis det
skulle være rigtigt fint, risengrød. Skikken holdt sig helt op i
1900tallet.
Første Juledag, hvor man gik i kirke om morgenen, var den egentlige
højtidsdag. Første juledag og dagene efter blev der dækket op med
gåsesteg med bornholmsk fyld - (kommens-kringler, svesker og æbler),
flæskesteg, kalvesteg samt masser af pølser og sylte. Hertil fik man
godt og fint sigtebrød. Sigtebrød fik man kun til festlige lejligheder.
Småkager var endnu ikke almindelige, dog bagte man pebernødder og kogte
klejner.
En anden gammel tradition på Bornholm var "jylagalten" eller "jylaleven".
Det var et eller flere runde rugbrød, hvorpå der var stablet ost og
anden mad. "Jylagalten" stod for enden af bordet hele julen. Når man
ikke spiste, dækkede man brødet over med dugen. Traditionen kan føres
tilbage til hedensk tid. I katolsk tid stod brødet på alteret i julen.
En anden juletradition var "jylaläwaen". Dette julebrød var til drengene
og mændene formet som et aflangt brød med tilspidsede ender. Dekoreret
med aftryk af kamme og nøgler. Pigernes og konernes "läwa" var
krusekager opbygget næsten som en høstak "kruset" opad mod toppen.
Til maden drak man hjemmebrygget øl og den bornholmske "hønnusyp". I en
stor skål stod brændevin med honning, hvori der flød stumper af
kommenskringler. Drikken blev søbet med ske! |
Julemaden
anno 1904
100 år senere er vi hos lærer Jørgensen. Julen ligner ikke helt sig selv
mere. Flere nye og udenlandske traditioner har vundet indpas i de
bornholmske hjem - især fra Tyskland, Frankrig og USA. Mange familier
har nu fået en separat spisestue, men allervigtigst er, at man har fået
brænde-komfur i køkkenet, det har ændret madvanerne radikalt.
 Hos lærer Jørgensen holdt man jul med den nærmeste familie - ikke med
tjenestefolk og naboer. Juleaften var blevet selve højtidsdagen. Og hvor
man 100 år tidligere lod maden stå på bordet, og spiste når man var
sulten, spiser man nu på faste tidspunkter. Maden man spiser er blevet
anderledes. Nye retter har erstattet gamle. Men der er stadig travlt op
til jul med madlavning, bagning og rengøring.
Nogle af de gamle traditioner er bevaret. Man spiser fisk, men nu som
aftensmad på lillejuleaften. Det er stadigvæk klipfisk med sennepssovs,
risengrød kogt på mælk eller sødergrød som eftermad. Stegen kom først på
bordet jule-aften. På Bornholm var det oftest gåsesteg med bornholmsk
fyld af kommenskringler, svesker og æbler (hos lærer Jørgensen står
stegen stadig i ovnen). And var også en mulighed. Til stegen fik man
kartofler, "darr" (sky), surkål (hvidkål kogt som rødkål) og syltetøj.
Desserten var i de fineste hjem kommet på menuen i form af ris á la
mande. Ellers var risengrød stadig en del af julemenuen, som før i
tiden. Til maden var det blevet mere almindeligt at drikke vin, men man
drak dog også øl og "hønnusyp". Kommens-kringlerne var forsvundet fra "hønnusyppen"
og man drak af hver sit glas.
Til julen hørte nu mange forskellige småkager - vanilje-kranse, brune
kager og klejner. Julekagen - bornholmsk hvedebrød - med rosiner, sukat
og sukker var også blevet en fast bestanddel af den bornholmske julemad.
Hos familien Jørgensen var juletræet kommet ind i stuen efter tysk
forbillede. Det var pyntet med lys, lækkerier, silke-papirsroser,
fjøskurve, klippede julehjerter, kræmmerhuse og ikke mindst flag, som
kom på træet efter nederlaget til Tyskland i krigen 1864. Man gav
hinanden gaver og sang julesange f.eks. "Højt fra træets grønne top".
Julehæfter og bøger bl.a. Johan Krohns "Peters Jul" (1866) var blevet en
del af julehyggen.
Julen var på mange måder blevet mere ens over hele landet. De lokale
traditioner var på vej ud, selvom de ikke forsvandt helt. Man gik i
kirke på selve juleaften. Julevisitter blev der også tid til, ligesom
for 100 år siden. |
Julemaden 2004
Julen 2004 er en blanding af juletraditioner fra både 1804, 1904 og
senere. Vi holder fast i noget af det gamle og krydrer det med mange nye
indtryk og udenlandske traditioner. Mange holder ikke jul - enten fordi
de ikke har lyst eller ikke tilhører den kristne kirke.
Adventskransen og julebukken kom til os fra Sverige lige efter Anden
Verdenskrig og i de seneste år har vi også indført de svenske elektriske
syvarmede julestager i vinduerne. I de seneste år er det katolske islæt
blevet større - Jomfru Maria og julekrybberne bruges som dekorative
indslag i butikker og hjemmet. Vi er blevet mere frie i brugen af
traditionerne - nye farver og former på gamle symboler som hjerter,
kugler og stjerner.
Julefrokosten på arbejdspladsen og i klubben er for mange en fast del af
julen. Mange holder jul med venner eller har julesammenkomster med
vennerne i løbet af julemåneden. Den religiøse og familiære del af julen
har fået skarp konkurrence. Selvom mange stadig går i kirken juleaften.
Rødgranen er mange steder skiftet ud med ædelgran eller kunstige træer.
De levende lys kan være blevet ”elektriske”. Juleudsmykningen har også
erobret vores haver og huse. Tidligere tiders julehæfter er afløst af
julebøger med tips til ny pynt og nye retter. Vi kan gå i biografen
anden juledag og se de nyeste julefilm eller andre film og ikke mindst
fjernsynet udgør en væsentlig del af julens familieunderholdning.
Helligdagene er ikke så hellige og højtidelige som tidligere eller er
de?
Bornholms Museum kunne godt tænke sig at lave en lille
”juleundersøgelse”. Få lidt at vide om, hvordan julen holdes anno 2004
på Bornholm – og gemme oplysningerne til vore efterkommere.
Har du lyst til at være med? - så kom ind på museet og skriv lidt om
jeres traditioner!
* Hvilke gamle traditioner er bevaret i din familie?
* Er der kommet nye til?
* Hvad spiser du juleaften?
* Måske er der også noget andet om din jul, du har lyst til at fortælle
om?
På et lille blå bord i julestuen finder du sedler du kan udfylde. Tag en
kop kaffe og et par pebernødder – og skriv os et par linier!
På forhånd tak, Bornholm Museum |
