Bornholms Museum havde noget på hjertet i 2003

Julen er hjerternes fest - se de udstillede hjerter

Nu er der ikke lang tid til jul – og alligevel når man venter spændt!
Igen i år har Bornholms Museum et juletema på plakaten - hjerter. Er der noget, der hører julen til, er det da hjerter! Derfor har vi igen inviteret alle øens børneinstitutioner, skoler, fritidsordninger m.m. til at komme og udstille deres bud på årets tema - HJERTER.  
Sidste år strålede museets rum bogstaveligt talt af tusinde stjerner. Bornholms Museum kan konstatere, at succesen har gentaget sig i år med alverdens hjerter. 36 skoler, børnehaver og institioner er kommet med forskellige bud på hjerteinstalationer.

Sædvanen tro vil museumsformidler Sanne Steenberg Hansen stå for arrangementet og i julemåneden tage børnene med rundt i museets hjerte og fortælle om hjerter.

Udstillingen åbnede 29. november og vises frem til nytår.

HUSK: Meld jer HURTIGST MULIGT for besøg og rundvisning.

Læs om hjerter

Til højtider

Alle har lavet flotte og fantasifulde hjerter.

H.C. Andersens flettede hjerte - Danmarks ældste. 
"Copyright tilhører Odense Bys Museer/H.C. Andersens Hus". 

Det ældste flettede hjerte, vi kender, er fra H.C. Andersens hånd. Han flettede det i 1860erne til sin gode veninde Mathilde Ørsted. Det er gult og grønt, men uden hank. Det er altså ikke tænkt som pynt på juletræet. Måske har H.C. Andersen, under en af sine udlandsrejser, set flettede papirhjerter fra brodermenigheden i Bonn. Brodermenigheden i Bonn flettede ”kræmmerhushjerter”, der blev fyldt med mad og givet til de fattige. 
I den danske tradition skal juletræet plyndres i mængder, derfor fik kræmmerhuse/hjerter hank. I Tyskland derimod hænges det spiselige direkte på træet. 
Klippeark til julehjerter kan spores tilbage til 1871 i ”Nordisk Husflidstidende”. Klippearkene blev meget populære i løbet af 1900tallet. Den tyske pædagog Friederich Fröbel(1782-1852) udtænkte fletteark til børn for at styrke deres kreative evner, selvdisciplin og koncentration. I 1904 blev disse ideer første gang brugt i en dansk børnehave i København. 
Julehjertets sene fremtoning i Danmark er årsagen til, at vi kun finder julehjerter omtalt i nyere julesange: "Juletræet med sin pynt" fra 1939 og "Midt i stuen står et træ". "Skal vi klippe vore julehjerter sammen" kom først til i 1946. 
Læs om julehjerter i Benno Blæsilds artikel i SKALK nr. 6 dec. 2002. 

Vi har alle et hjerte

Hjertet er livets centrum - liv eller død. Derfor er hjertet - både fysisk og åndeligt - blevet et stærkt symbol i mange kulturer. Hjertet er følelsernes visdom, hjernen fornuftens visdom. Hjertet er medfølelse, forståelse, kærlighed og barmhjertighed. Hjertet kan på mange måder sidestilles med solen. Det er et centrum og har livgivende kraft. Solen har stråler, hjertet flammer. Filosoffen Aristoteles mente, at hjertet var kilden til menneskenes tanker og følelser. En anden filosof Platon sagde, at menneskets sjæl boede i hjertet. Hjertet var hersker over følelser og intelligens. 

Hjertensgod
Hjertets stærke symbolske kraft er årsagen til, at hjertet optræder mange steder i vores sprog. Man siger hjertelig velkommen, hjertelig tak og hjertelig tillykke. Man kan være hjertens god, hjertens glad, le eller grine hjerteligt eller af hjertens lyst, græde hjerteskærende og en begivenhed kan være hjertegribende. Nogen kan stå ens hjerte nær og man kan blive grebet om hjertet. Desværre kan man også spilde sit hjerteblod. I kortspil er der hjerter og man kan spille hjerterfri. En nedadvendt trekant er symbol for hjerte.

Hjerte rimer på smerte
Er der noget vi forbinder med hjertet er det forelskelse, varme og kærlighed. Man kan elske af et fuldt og helt hjerte. Sige, at hun er mit livs hjerterdame. Et af de mest anvendte symboler, hvor hjertet indgår er tro, håb og kærlighed. Uheldigvis rimer hjerte på smerte og dermed kan man få et knust hjerte eller andre hjerteproblemer! I middelalderens ridderkultur blev den ædle/platoniske kærlighed dyrket. Flere historier fortæller om hjerter, der bogstaveligt bliver revet ud og givet til den elskede. I 1700- og 1800-tallet blev hjertet flittigt brugt i folkekulturen bl.a. på trolovelsesgaver som manglebrætter og vævespjæld.

I USA er Sct. Valentines Day dagen, hvor man skal sende hjertekort til den, man elsker. Sct. Valentines dag er i de seneste år blevet forsøgt indført i Danmark gennem storstilede kommercielle fremstød. 

Hjertet som centrum
Hjerte bruges også som udtryk for det inderste, det centrale. Man kan gå i hjertet af skoven eller trænge ind i mørkets hjerte, som Marlow gjorde i forfatteren Joseph Conrads roman "Mørkets hjerte" (In The Heart off Darkness). I heraldikkens verden indgår udtrykket et hjerteskjold. Det er et mindre skjold i ”hjertet” af det store skjold. I sammensatte slægter indeholder hjerteskjoldet slægtens oprindelige våbenmærke. 

Flere foreninger bruger hjertet som logo bl.a. Hjerteforeningen og Retten til liv. Mange planter har hjertenavne: hjertensfryd(citronmelisse), hjertelæbe (gøgeurt slægt), hjertegræs, løjtnantshjerte og hjertetræ. Hjertemuslinger lever både i salt-, brak- og ferskvand. Det er dem vi ligger og træder i hver sommer!

Hjerteformet hovedvandsæg, til lugtevandsdråber. Bemærk det lille hjerte i toppen. 
Bornholm 1700-tallet. Bornholms Museum.

 

I kristendommen er hjertet symbol på Guds kærlighed. Jesu hjerte er et symbol på Guds grænseløse kærlighed til hele menneskeheden og i hjerterne sender Gud også sin Søns Ånd. Guds kærlighed åbenbares i Jesu gennemborede hjerte. Jesus selv er "sagtmodig og ydmyg af hjerte" (Matt 11,29). Inden for den katolske kirke anvendes en andagt med ordene "Omdan vort hjerte efter Dit hjerte" (litaniet til Jesu allerhelligste). Jomfru Maria tilbedes bl.a. pga. sit uplettede hjerte. Derfor kan hun hjælpe til frelse og er et forbillede til efterlevelse. 

Hjertet er samtidig iflg. Bibelen kilden til menneskets personlighed. Hjertet er menneskets bevidsthed, forstand og valgfrihed - sædet for de dybeste længsler, både i forholdet til Gud og mennesker. Hjertet er derfor stedet for Guds hemmelighedsfulde kontakt med mennesket. Han er "dommer over hjertets tanker og meninger" (Hebr 4,12). Men hjertet kan også være ondt. "Fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, bespottelser ... som gør mennesket urent" (Matt 15,19-20, jvf. Apg 8,21-22). Men Gud tager stenhjertet ud og giver mennesket et kødhjerte (Ez 36,26), og det er "troen i hjertet", der fører til anger, omvendelse og frelse (Rom 10,9). 

Det flammende hjerte eller et hjerte i hånden er derfor et billede på kærlighed, fromhed. Et hjerte gennemboret af en pil er et angerfuldt hjerte. 

Kalkmaleri fra Aarhus Domkirke ca. 1500. Omkring Jomfru Maria ses rosenkransen, der var central i senmiddelalderens mariabønner. Fra "Jomfru Maria", Udstillingskatalog fra Kolding Hus.