Julebuk. Blyantstegning af Bengt Nordenberg fra Blekinge ca. 1896

En del af de hedenske skikke som stadig hører julen til er dyrene - julebukken og julegrisen. Julebukken i vore dage er en sød og hyggelig en af halm. Men julebukken er faktisk et symbol på fanden. Helt fra vikingetiden kender man også bukken som en juleleg. En person blev klædt ud som julebuk - fæl med pels, klæde og horn. Under julefejringen skulle "julebukken" komme ind i stuen og skræmme folk. "Julebukken" kunne være ganske fræk og nærgående - gøre og sige ting, man normalt ikke kunne tillade sig. Kun ved at give bukken mad og søde sager kunne man "fordrive" den fra stuen. Søde klip af små grise ses ofte blandt gammelt julepynt. Også som små lysestager. Grisen eller galten er et gammelt hedensk frugtbarhedssymbol. Frej var gud for regn, solskin, årets afgrøder og folks velfærd. Hun havde en galt "Gyldenbørste". I gammel tid blev der på julebordet stillet en "jylaleva" - et stort rugbrød. I rugbrødet var der før det blev bagt skåret en lille fordybning hvorpå man placerede en ost og andre spiselige sager. Når man ikke spiste blev brødet dækket til med dugen. "Jylaleva" er en videreførsel af et gammelt offerritual. En anden gammel juleskik, som holdt sig langt op i 1800tallet er "jylahalmen". Mange gårde havde lerklinede gulve. Juleaften blev stuens gulv dækket til med et tykt lag halm. Halmen blev ligende helt til hellig tre konger 6. januar. Julebordet blev dækket med alt maden. I juledagene spise man, legede og sov i stuen - både husbond og tjenestefolk. Disse "julestuer" udviklede sig ofte til lidt for festligt. De blev derfor forbudt i både 1730 og 1735, en tidspunkt hvor pietistismen satte sit præg på opfattelsen af rigtig kristen adfærd. I 1724 skrev Ludvig Holberg en satirisk komedie "Julestuen" om denne gamle skik. Måske kan skikken føres tilbage til før kristne fester, hvor herrer og slave byttede roller? Skikken har selvfølgelig også sin rod i Jesu Kristi fødsel i en lade julenat. 
Nisser og de underjordiske  
Alle ved hvordan en nisse ser ud - rød, stiv tophue, gråt, blåt eller rødt tøj og sorte træsko. Oftest er nissen en gammel mand, men damer og unge folk findes også. Faktisk er nissen både meget gammel og forholdsvis ung. Nissernes forfædre går helt tilbage til oldtiden. Fra overnaturlige væsner, her i noden "vætten", på Bornholm de underjordiske eller bobban. De gamle nisser kunne bo på gårdene og være "gårdboerne" eller leve i gravhøjene og være alfer eller underjordiske. Der er også skibsnisserne og kirkenissen. Nissen kendes i mange forklædninger rundt om i verden. I det gamle romerrige, havde folk en "lar familiaris" -en slags husgud.

Er man gode ved nisserne giver de en velstand. Behandles de dårligt, rammer alskens ulykker over en. Men nisserne er samtidig ikke særlig gamle! Nisserne som vi stort set kender dem i dag stammer fra 1800tallet. En tid med opbygning af nationalstaten og fædrelandsfølelser. Man søgte tilbage til gamle traditioner, man mente var nationale (danske). Her kommer nissen, som vi kender den, ind i billedet. Men nissen er altså meget international! Siden er nissen blevet en fast del af vores jul, selvom den ikke har noget som helst med Jesus Kristus at gøre. Men nissen forbindes med hygge og sjov, ord vi gerne vil sætte på vores julefejring. 

De underjordiske 
Bornholm har en rig sagn- og historietradition. Det myldre med historier om overnaturlige hændelser og ikke mindst små væsner. Bobba er et væsen, der bor i brønde, damme, ovnen m.m.. Steder børnene skal holde sig fra! Bobbeåen, har måske sit navn herfra.

Klip af Sabber fra Bornholmerhistorier. 

Bornholms Sagnteater 1993 De underjordiske bor i gravhøje. Deres konge hedder Ellestingeren. Han bor under Hammershus. De underjordiske har genne tiden ændret udseende. De har været en slags trolde eller lignet nisserne. I moderne tid er de blevet en del af turistkonceptet for Bornholm med navne som Krølle-Bølle og Jo-boer. Krølle-Bølle blev født i 1943, som en godnathistorie. Som med nisserne gælder det om at holde sig gode venner med dem. Almindelige mennesker kan ikke se dem, med mindre de meddeler sig til os. Rundt  handler om gårde, hvor gårdmanden og hans hushold juleaften måtte overlade gården til de underjodiske. De underjordiske holdt deres julefest på gården. Blev nogle af menneskene var det værst for dem selv - ulykker ville ramme dem. Der er også historien om Bonnavedde fra Tornegaard i Pedersker. Søn af et menneske og en havfrue. Han kunne se og hører de underjordiske i gravhøjen i nærheden. Læs mere i Valdemar Seier : De underjordiske. Bornholms Tidendes forlag 1951.