Seneste opdatering  21. juni 2006
 

I udstillingen vises de første arkæologiske fund gjort på Bornholm, ligesom der er en grundig gennemgang af udviklingen fra jægersamfund til tidlig bondesamfund.
De ældste arkæologiske fund på Bornholm stammer fra istidens slutning ca. 9.500 år f.Kr. Tiden kaldes ældre stenalder og fundene fra den tid er pilespidser af flint
(mikrolitter), elgtakøkser og flintskærper (økser). Da Bornholm, lige efter isen smeltede, var omgivet af vand og senere blev landfast med Rügen og igen blev en ø, er nogle af tidsperioderne i den ældre stenalder ikke at finde på Bornholm, da efterladenskaberne fra bl.a. Kongemosetid og ældre Ertebølletid sandsynligvis befinder sig ude i Østersøen da kystlinierne var helt anderledes i den periode. Da isen smeltede og trak sig nordpå hævede landet sig, men samtidig steg vandstanden på grund af den megen smeltevand. Der er således fisket mange træstubbe op i farvandet sydøst for Bornholm over mod Rügen, da der var skov på denne landtange i en periode i den ældre stenalder.

Pile fra Maglemosetid og "mikrolitter" fra fastlandstiden ca. 7.000 f.Kr. og til højre Mikroflækblok fra Maglemosetiden.

 

 

 

 


Bornholms ældste pil
fra Vallensgårds Mose

 

 

 

Ertebøllejægernes stigende behov for at fremstille
og opbevare fødevarer, spores i fundene af tapformede lerkar samt grove randskår. Brugen af lerkar vidner om at jægerne langsomt tilvænnes til den bofaste tilværelse, der kendetegner tragtbægerbønderne.

 

Østersøens udvikling:
1. Baltiske Issø. ca. 10.000 f. Kr. - Ferskvand
2. Yoldiahavet. ca. 8.000 f. Kr. - Saltvand
3. Ancylussøen. ca. 6.500 f. Kr. - Brakvand
4. Littorinahavet. ca. 5.000 f.Kr. - Saltvand


8.000 år gammel fyrretrub, opfisket syd for Bornholm