|
I
udstillingen vises de første arkæologiske fund gjort på Bornholm, ligesom
der er en grundig gennemgang af udviklingen fra jægersamfund til tidlig
bondesamfund.
De
ældste arkæologiske fund på Bornholm stammer fra istidens slutning ca.
9.500 år f.Kr. Tiden kaldes ældre stenalder og fundene fra den tid er
pilespidser af flint
(mikrolitter),
elgtakøkser og flintskærper (økser).
Da
Bornholm, lige efter isen smeltede, var omgivet af vand og senere blev
landfast med Rügen og igen blev en ø, er nogle af tidsperioderne i den
ældre stenalder ikke at finde på Bornholm, da efterladenskaberne fra bl.a.
Kongemosetid og ældre Ertebølletid sandsynligvis befinder sig ude i
Østersøen da kystlinierne var helt anderledes i den periode. Da isen
smeltede og trak sig nordpå hævede landet sig, men samtidig steg
vandstanden på grund af den megen smeltevand. Der er således fisket mange
træstubbe op i farvandet sydøst for Bornholm over mod Rügen, da der var
skov på denne landtange i en periode i den ældre stenalder.
Pile fra
Maglemosetid og "mikrolitter" fra fastlandstiden ca. 7.000 f.Kr. og til
højre Mikroflækblok fra Maglemosetiden.

Bornholms ældste pil
fra Vallensgårds Mose
Ertebøllejægernes stigende behov for at fremstille
og opbevare fødevarer, spores i fundene af tapformede
lerkar samt grove randskår. Brugen af lerkar vidner om at jægerne
langsomt tilvænnes til den bofaste tilværelse, der kendetegner
tragtbægerbønderne.
Østersøens udvikling:
1. Baltiske Issø. ca. 10.000 f. Kr. - Ferskvand
2. Yoldiahavet. ca. 8.000 f. Kr. - Saltvand
3. Ancylussøen. ca. 6.500 f. Kr. - Brakvand
4. Littorinahavet. ca. 5.000 f.Kr. - Saltvand

8.000
år gammel fyrretrub, opfisket syd for Bornholm
|