GULDGUBBERNE

Guldgubberne fra germansk jernalder er fundet på et stort bopladsområde i Ibsker, der i middelalderen kaldtes »Guldageren«. Ved en større undersøgelse i 1986 og 1987 af boplads lagene på Sorte Muld fandt man, foruden skår, tenvægte, smykker, lanser, glasskår, knive, denarer og dyreknogler, mere end 2.300 guldblikfigurer fra ca. 550-600 e.Kr.
Ved undersøgelsen blev kulturjorden gravet op og skyllet igennem flere sold, for at opfange selv små fragmenter af guld og andre oldsager. »Guldgubbe« er en gammel svensk betegnelse for en lille, udskåren guldblikfigur. Figurerne er præget med en patrice (stempel) og vejer ca. 1/10 gram. Flere end 400 forskellige stempler er anvendt. En bronzepatrice fandtes i 1992 på et bopladsområde ved Møllegård i Klemensker. (Patricen findes i dag på Nationalmuseet.)
Sammenfoldede har figurerne sandsynligvis været brugt som offergave, »tempelpenge«. Da de er ganske tynde og let går i stykker kan de næppe have været anvendt på tøj eller som betaling.
Den mest almindelige afbildning på guldgubberne er en mand klædt i en fornem dragt eller kaftan med lancetter. En perlestaf, "perleramme" omkring figurerne er muligvis efterligning af portaler på senantikkens kejserportrætter. Afbildninger af rundbundede glas er almindelige i det merovingiske (frankiske) område ca. 500 e.Kr. og er med til at datere guldgubberne. Halvlangt hår, som ses på mange af figurerne, var et kongeligt privilegium i merovingerdynastiet.

Hvad er Guldgubber?
Guldgubber er en gammel betegnelse for ganske små, prægede eller udskårne gulblikfigurer. De prægede figurer kunne fremstilles i mange eksemplarer ved hjælp af en såkaldt "patrice" af bronze, der anvendtes på samme måde som et stempel. Motivet pressedes ud fra bagsiden i en tyndt udhamret guldplade.
Individuelt fremstillede figurer blev ridset eller skåret ud med en skarp kniv. I gennemsnit vejer hver figur kun ca. 1/10 gram, men selv indenfor samme præg kan der være stor variation både i vægt og i guldets kvalitet. Forskellige detaljer og stiltræk daterer guldgubberne til overgangen mellem ældre og yngre germansk jernalder (ca. 550-600 e.Kr.)

 Hvor findes de?
Guldgubber er hidtil fundet på ca. 25 lokaliteter i Skandinavien, dog ingen steder i tilnærmelsesvis samme antal som på Sorte Muld.
Langt de fleste guldgubber stammer fra store centrale bopladser. enkelte er dog fundet på andre bornholmske bopladser.

Hvad forestiller de?
Det store fund af guldgubber fra Sorte Muld omfatter mere end 2.300 guldblikfigurer fordelt på over 400 forskellige stempelpræg, der hver er bevaret i fra et enkelt til 180 eksemplarer. Hertil kommer knap 60 figurer, der er individuelt udskårne eller risede på en tyk guldblikplade.
Selvom figurerne adskiller sig i detaljer, er antallet af forskellige motivtyper langt mere begrænset. De populæreste figurer kopieredes gang på gang.
Mest almindelige er mandsfigurer med en stav eller langscepter i hånden. Forskellige varianter af dette motiv udgør mere end halvdelen af alle "stemplerne".
Mens de store figurer som regel gengiver både person og dragt med mange detaljer, er de små figurer ofte så stiliserede, at de kan være svære at tyde.

Fælleseuropæisk tradition
Tolkningen af guldgubbernes billedverden skal ses på baggrund af de politiske forhold, der herskede i Europa i Folkevandringstiden, det vil sige fra Hunnerindfaldet i 5. århundrede og i tiden efter det Vestromerske Riges sammenbrud i 476.
Selvom fænomenet "guldgubbe" kun kendes fra Skandinavien, genfindes mange detaljer i klædedragt og attributter i rige fund fra store dele af Europa, specielt i det frankiske område.
Motivernes tilknytning til blandt andet fyrstebegravelser tyder på, at figurer af denne type afspejler samfundets elite, der byggede deres magt på ruinerne af det førhen så mægtige romerske imperium.

 




Figurer der nøje svarer til guldgubberne fra Sorte Muld, findes på hjelmbeslag i mellemsvenske fyrstegrave fra Vendel og Valsgärde, fra Sutton Hoo i England og fra andre europæiske fund fra omkring 600 e.Kr.

Hvad blev de brugt til?
Guldgubberne har i generationer været genstand for talrige tolkningsforsøg. Udgravninger på flere af de lokaliteter, hvor der er fundet guldgubber, giver i disse år forskningen nye muligheder for at forklare deres anvendelse.
Mange af guldgubberne fra Sorte Muld var, da de blev fundet, omhyggeligt foldet sammen. I et enkelt tilfælde var flere små guldstykker pakket ind i en stor guldgubbe. Disse iagttagelser tyder på, at det ikke har været så vigtigt, om man kunne se figurerne på guldblikket.
Ved Udgravningen fandtes mange små, afhuggede guldstænger spredt mellem guldgubberne, som derfor meget vel kan have været en slags betalingsmiddel. Men da de tynde figurer let går i stykker, er der sandsynligvis tale om engangsofre, en slags "tempelpenge", som kun brugtes ved særlige lejligheder, som f. eks. årligt tilbagevendende kultfester.

Symbolik
I tidernes løb har der været gjort mange forsøg på at trække paralleller mellem guldgubbernes figurer og den nordiske gudeverden med Odin, Thor og Freja som de vigtigste repræsentanter.
Til den store gruppe af fornemt klædte figurer med langscepter, sværd eller diadem må forbillederne søges i senantikkens billedverden, omformet efter merovingisk smag.
Det bedste sammenligningsmateriale for gruppen af "dansende" guldgubber findes i de lidt ældre guldbrakteaters symbolrige billedverden, hvor figurer (guder?) med store hænder og strittende fingre, ført halsring og "Mavebælte", går igen i kombinationer med f. eks. dyrefigurer og forskellige symboler.
De fleste forskere sætter guldgubberne i forbindelse med en hedenske kult og mener, at figurerne gengiver de guder eller helteskikkelser, man har dyrket. Guldgubberne knyttes til samfundets elite, som forestod de hedenske kulthandlinger.