Geofysiske kortlægning af neolitisk centralplads og jernaldertilflugtsborg ved Ringborgen på Rispebjerg i Pedersker på Sydbornholm.

Rapport over undersøgelserne 2010.
To geofysiske undersøgelser blev 8.-15. april 2010 gennemført ved Ringborgen på Rispebjerg delvist samtidigt af geofysikere fra Moesgård/ Sct.Petersborg under ledelse af Tatiana Smekalova i samarbejde med Olfert Voss og et hold geofysikere fra Kiel under ledelse af Harald Stümpel og Christina Klein.
Målingerne gennemført af Tatianna Smekalova er afrapporteret i ”A magnetic survey in Rispebjerg, Bornholm, Denmark in April 2010”. Rapporten fra Archaeo-Geophysics Institute of Geosciences CAU-Kiel “Geophysical Prospection in Rispebjerg on Bornholm. Geomagnetic and Georadar 2010 ”er forfattet af Harald Stümpel.
Formålet med undersøgelserne var
1. med geomagnetiske målinger at finde en afgrænsning på det neolitiske anlæg med henblik på bevaringstiltag
2. afklare hvorvidt georadar målinger bør implementeres ved arkæologiske undersøgelser
3. vurdere og sammenligne måleresultater, omkostninger og tidsforbrug

Pt. 1. Hele arbejdet med at sikre de arkæologiske interesser ved Ringborgen har taget udgangspunkt i at det yderste dobbelte palisadehegn var den definitive afgrænsning. Men i 2008 fandtes ved forundersøgelserne til anlæggelsen af en parkeringsplads, på den NØ-lige del af pladsen syd for den nordlige slugt, yderligere tre stolpekredse og østligst en 1½ m bred og 0,75m dyb grøft fyldt udelukkende med neolitisk materiale.
Begge hold har arbejdet med at finde pladsens afgrænsning i NØ og Syd jf. Fig. 1. De nye målinger viser at der er mange forstyrrelser i NØ, moderne og ældre vejspor samt bebyggelse: en række sæt af tagbærende stolper fra et langhus og en mulig staklade – der minder om lader og langhuse fra ældre romersk jernalder. Anlæggene er markeret med blåt på Fig.1. Tyskernes lange NNV-SSØ ”snit” og Tatianas målinger sandsynliggør at der ikke er noget der afgrænser pladsen øst for vejsporet Fig.3R1 i Tatianas rapport. Endnu et vejspor fortsætter fra slugten i sydlig retning ud i en naturlig sænkning – markeret med en sort linje på Fig.1. Afgrænsningen af pladsen må findes indenfor et meget begrænset område mellem den påviste grøft og den naturlige sænkning, kun en arkæologisk undersøgelse vil endeligt kunne afklare forholdene. Hvis det arkæologiske interesseområde skal bevares vil det I givet fald kun blive et meget lille område der skal sikres.
På Brogård og ved Snaphøj/ Billegravgård er der langt større arealer der måske bør sikres. Syd for Snaphøj på Billegravsgårds del findes der en markant naturlig sænkning der med stor sikkerhed afgrænser pladsen. Derimod er det helt umuligt at se nogen klar afgrænsning midt på – der er aftegninger, men hvorvidt det er natur eller menneskeskabt kan ikke afgøres uden udgravninger. Der er en takket aftegning markeret med pink på fig.1. som kan være en fortsættelse af den NØ-lige grøft. Tatiana mener grøften kunne fortsætte i mod syd – hendes Fig.3 L12. Aftegningerne kan også være geologiske iskiler/polygon-jorde eller middelalderlige markinddelinger, men det bør naturligvis afklares hvad det er.

På Fig.1 er med gult markeret otte cirkulære aftegninger. Den nordligste og de to sydlige ved Snaphøj og syd for hovedindgangene Fig.2-3 ligner de kendte stolpekredse – alle de øvrige ”cirkler” er større end normalt og ser i det hele taget anderledes ud. Ingen af vores tidligere søgegrøfter berører disse anlæg. De fleste søgegrøfter er kun trukket 25-30 m øst for det yderste dobbelte palisadehegn, da vi ikke havde forventninger om anlæg så langt imod øst. Dog har vi været opmærksomme på at koncentrationen af redskaber og flintaffald rækker helt ud til den omtalte naturlige sænkning i øst – markeret med sort linje på Fig.1. De arkæologiske bevaringsinteresser kan afgrænses i nord og syd hvor de følger naturlige sænkninger, derimod er det umuligt at afklare forholdene midt på - også fordi Tatianas målinger ikke har den kvalitet som vi tidligere har set. På Fig.1 er med grønt markeret den linje der angiver den mest sandsynlige afgrænsning af de neolitiske anlæg, men under alle omstændigheder bør der gennemføres nye arkæologisk undersøgelser for at afklare bevaringsforholdene og vurdere om anlæg eller større områder bør sikres. Området dyrkes intensivt og hvis noget skal sikres går det ikke at udsætte.
I ådalen foretog tyskerne en total geomagnetiske kortlægning. På Fig.1. er der med orange markeret koncentrationer med geomagnetiske udslag. Begge koncentrationer må afspejle aktivitet, men selvom ådalen dyrkes intensivt og dybdepløjes er der intet på overfladen der gengiver hvad der findes på stedet. En mindre søgegrøft gennem jernalderborgens voldgrav - markeret med lilla - viste store mængder brændt lerklining, især på den vestlige side. Voldgravens østside fremtræder klart – derimod er den nordvestlige afgrænsning diffus, men ses meget tydeligt på højdereliefkort. De fleste fund opsamles ved foden af skråningen op imod Ringborgen og især omkring et kildevæld der må have været stedets vigtigste vandforsyning. Der er ingen overbevisende strukturer i tilknytning til disse fundkoncentrationer. Pga det vanskelige terræn med højdeforskelle op til 10 m er skråningerne ikke blevet kortlagt, bortset fra et mindre område afgrænset af den nu nedlagte serpentiner formede markvej. Dele af terrænet er stærkt skrånende og alligevel kunne der påvises palisadegrøfter. Målingerne på det skrånende terræn er meget tidskrævende og kan formentlig kun gennemføres med én håndholdt enkelt sensor. Alt tyder på at palisadegrøfterne vil kunne følges hele vejen rundt om næset og omkring hvad der ligner en rampe/ adgangsvej fra vest optil den indre Ringborg. De arkæologiske bevaringsinteresser i ådalen bør understøttes af mindre testgravninger, i forvejen er vi bekendt med at voldgraven tilhører jernalderanlægget og derfor burde sikres som en del af bevaringsområdet omkring Ringborgen.

Pt.2. Georadar målinger blev alene gennemført af tyskerne. Moesgård har endnu ikke investeret i et sådant udstyr, men trods de begrænsede georadar målinger der blev foretaget jf. rapporten fra Rispebjerg og Sorte Muld, hvor den centrale ”tempelbygning” blev kortlagt, så viser målingerne helt klart at georadar målingerne indfrier forventningerne til 3D scanninger. På Rispebjerg havde det været ønskeligt at der var blevet målt mere med georadar, dels for at afklare de to ”øjne” – de markante sænkninger sydøst og øst for den indre Ringborg, men også underlaget hvorpå den indre Ringborg er opført ville være oplagt at få undersøgt. Jernalderanlægget ”konflikter” med det neolitiske, tilsyneladende overlejrer jernalderborgen den nordlige del af et halvkredsformet neolitisk anlæg – den inderste kerne i hele det enorme stenalder-kompleks. Teoretisk kan sænkningen nærmest den indre Ringborg og terrænet som det fremstår i dag være afgravninger i forbindelse med opførelsen af jernalderborgen. Det vil være væsentligt at få afklaret forholdene på stedet og en total georadar opmåling bør gå forud for en arkæologisk undersøgelse.


Pt. 3. Georadar målingerne er meget tidskrævende og dermed kostbar – men udvalgte anlæg og områder vil med stor fordel kunne kortlægges.
Når det gælder de geomagnetiske undersøgelser er tyskernes målinger fuldt på højde med Tatianas tidligere målinger. Tatianas første målinger på Rispebjerg med håndbåren enkelt sensor har vist sig at være nogle af de hidtil bedste geomagnetiske kortlægninger i Danmark. Derimod er Tatianas nye målinger med det nye udstyr med 4 sensorer ikke af en kvalitet som tidligere. Forklaringen skyldes formentlig at sensorerne ikke er justeret tæt nok på jordoverfladen og derfor generelt har givet et svagere og mere sløret billede der har svækket tolkningen af Rispebjerg-pladsens afgrænsning i øst. Hvor der er sammenfald i målingerne som ved Snaphøj Fig.3-4 – kan man kun ane stolpekredsene på Tatianas opmåling – når man kender deres placering, som fx det vestligste anlæg der står meget klart på tyskernes opmåling.
Tyskernes gennemsnitlige omkostninger pr. målt hektar ligger på 9.500 kr. Tatianas ligger på det dobbelte. Tallene fra Sorte Muld er helt anderledes lave, men de er også for lave da alle udgifter ikke er indregnet og prisen derfor skal opfattes som en særpris. Generelt må det siges at tyskerne med en traktor med 8 sensorer og gps styring, hvor de for at måle kun behøver tre faste koordinater, er uden for konkurrence. Sammenlignet med Moesgårds udstyr hvor der skal bruges rigtig megen tid på små målefelter og talrige koordinater – så kan 4 sensorer naturligvis heller ikke konkurrere mod 8. Kiel har også en hel uddannelses institution bag sig og konkurrerer ikke på de kommercielle vilkår Moesgård er underlagt.
Perspektiver
Geofysiske målinger giver overblik, og selvom billederne ikke altid er klare så gengiver de koncentrationerne med høj magnetisk aktivitet. I Tyskland gennemføres geofysiske målinger ved stortset alle arkæologiske undersøgelser, dette bør også implementeres i Dansk Arkæologi. Problemet har hidtil været prisen, men Instituttet i Kiel kan med deres traktor og 8 sensorer, under gunstige forhold, måle optil 7,5 ha pr dag for ca. 9.500 kr. hvilket giver en ha pris på kun 1250 kr. Prisen er naturligvis betinget af hvor i landet det foregår da der udover den faste pris på ca. 5.000 kr. (700euro) skal medregnes omkostninger til transport, kost og logi. Georadarmålingerne er væsentlig dyrere, baseret ud fra Sorte Muld koster 1200 kvm. ca. 9.500 kr. dvs. pr. ha. Ca. 75.000 kr. Kombinationen georadar – geomagnetisme er derfor i øjeblikket kun relevant når vi står overfor særlige udfordringer og problemstillinger, men også på dette område vil den teknologiske udvikling om føje år helt sikkert tilbyde nye muligheder.
På Rispebjerg vil målsætningen være at få gennemført en geofysisk opmåling af hele bevaringsområdet, og gennem arkæologiske undersøgelser sikre at bevaringsområdet endeligt afgrænses. Hvis bevaringsinteresserne vurderes til at være gode bør der arbejdes for et statsligt opkøb eller fredning.
For at tilvejebringe en større viden om pladsen både forsknings og formidlingsmæssigt bør også skråninger og busk/skov områderne kortlægges. Først med geomagnetisme sekundært med georadar på særlig vanskelige steder - typisk hvor der findes tykke jordlag som slører de magnetiske signaler. Endelig bør der foretages målrettede udgravninger på de steder hvor de geofysiske målinger er vanskelige at tolke som fx omkring hovedindgangene i SØ - hvor mindst tre stenalderanlæg og jernalderborgen har indgang på samme sted. Forholdene her er ganske enkelt for komplicerede, men en begrænset faldeafdækning vil kunne udrede hvilke palisadehegn der er samtidige.

27.10.2010 Finn Ole Nielsen