Tilbage

Guds straf

Døden var en del af hverdagen i 1600-tallet. Spædbørnsdødeligheden var høj, kvinder døde ofte i barselssengen. Hårdt arbejde og sygdom sendte folk tidligt i graven. Pest optrådte mange gange i løbet af 1600-tallet og kostede i to tilfælde ca. 5000 liv, eller 40 % af befolkningen. Pesten ramte både rige og fattige. Nogle udbrud dræbte især børn og unge.

På Bornholm var der epidemier i 

1602 - sorte eller store død
1618-19 - anden død, plettyfus? (ca. 5185 døde) 
1630 - mild pest
1638 - børnedøden, skoldkopper?
1653/5 - store død (ca. 4895 døde)
1676/77 - lille død

Historiske pestepidemier skyldtes i virkeligheden flere forskellige sygdomme. Tyfussmitten i 1618 menes at være kommet med skibe fra Riga. Tyfus hærgede i disse år i flere Østersøbyer.

Egentlig pest er i dag en ret sjælden sygdom, med 1000-3000 årlige tilfælde i verden. Sidste store pestepidemi var i Portugal i 1899. 

Pesten blev forklaret som Guds straf for menneskenes ondskab og ugudelighed. De skulle tugtes for deres synder gennem pestens hærgen.

Bod og bedring

Folk frygtede pestens komme, og de tog varsler af måneformørkelser, uvejr eller mystiske syner.

I 1653 så en kvinde et hvidklædt barn i en kornmark. Barnet bad hende ikke at frygte, men sagde:
“...at for Menneskens Ondskabs Skyld skulde først komme stor Døde og Pestilentse iblandt Menneskene, og siden forfærdelig Krig, Hunger og Dyrtid.”
Bøger og skrifter angav, hvordan man kunne undgå pesten. Her fandtes både Gudstro, overtro og mere nøgterne sygdomsråd. Johan Warwich’s Danske Pestbog fra 1577, som blev genoptrykt flere gange i 1600-tallet, gav følgende råd:

- Bed til Gud og lov bod og bedring.
- Undgå direkte kontakt med pest, forgiftet luft og huse. Brug ikke pestbefængt tøj.
- Frygt ikke, det trækker sygdommen til,  stol på Gud.
- Hold huset rent, brænd bøg, eg eller røgelse. Sæt en spand med rent vand op i stuerne - i stedet for spytbakker.
- Spis nærende kost og urter der er gode mod pest.
- Går man i forgiftet luft eller er tæt på den syge, skal man drikke en forebyggende drik af f.eks. hjertensfryd, rosmarin og rude. Man kan også drikke sin egen urin.
Folk blev psykisk, fysisk og økonomisk mærket af pesten. Tidens intense religiøse liv og de mange forsøg på at fordrive det onde – i form af trolddom -  kan ses delvis som en reaktion på pesten.