|
Tegn på uro
 Hen på efteråret 1658 har vi de første efterretninger om utilfredshed i det
bornholmske samfund.
Printzensköld skrev flere indtrængende breve til kongen og til sin
overordnede i Skåne, hvor han bad om forsyninger og mandskab. Styrken på
Hammershus kæmpede med sygdom, dårlige bygninger og mangel på proviant. En
ny vinter truede.
“Er jeg derfor ilde stedt, om jeg ikke snart får undsætning, eftersom jeg
ikke have mere folk at stole på, end de som her ligge udi garnisonen ... og
må tilmed frygte for indbyggerne som for en åbenbar fjende”
Brev 18. nov. 1658 fra Printzensköld til generalguvernør over Skåne, Gustaf
Otto Stenbock.
8. december red Printzensköld fra Hammerhus til Rønne. Han medbragte breve,
som skulle afsted til Sverige med endnu et nødråb om forstærkning.
I Rønne fik han et måltid mad hos byens ældsteborgmester Peder Larsen
Møller. Pludselig stormede en gruppe mænd ind i borgmesterens stue.
“Overgiver du dig eller ikke, eftersom du er svensk og vi er alle danske” -
sådan faldt ordene ifølge Jens Kofoeds senere beretning. Men Printzensköld
gav sig ikke uden kamp.
I aktion
I november 1658 samledes nogle mænd i hemmelighed hos
borgmester Peder Olsen i Hasle. I mødet deltog en kontaktperson fra det
danske hof. Flere af deltagerne havde selv forbindelse til hoffet. Et brev
fra kong Frederik 3. blev læst op. Det var en opfordring til opstand mod det
svenske herredømme. Man har højst sandsynligt holdt flere møder. Da tre
hollandske skibe med en dansk udsending om bord 23. november ankrede op nord
for Rønne, forhandlede Peder Olsen og Claus Kam om hjælp til oprør mod de
svenske magthavere.
Opstandsplanerne blev pludselig aktuelle 8. december, da Johan Printzensköld
red til Rønne. I Hasle havde han en heftig diskussion med Peder Olsen om
manglende betaling af skatter. Peder Olsen forstod, at Printzenskölds ærinde
i Rønne var at sende breve til sine overordnede om behov for omgående
forstærkning.
Posten måtte stoppes. Oprørerne samledes i håb om at tage landshøvdingen til
fange på vej til Rønne, men indhentede ham ikke.
I Rønne fik de information om, at Printzensköld var i ældsteborgmesterens
gård. Jens Kofoed, Niels Gumløse og Jens Lauridsen Risom trængte ind i
borgmestergården, mens Aage Svendsen og Claus Nielsen stod vagt. Jens
Kofoed tog brevbundtet, som Printzensköld havde lagt fra sig på bordet. Der
opstod tumult. Printzensköld blev ført ud på gaden, han rev sig løs og løb.
Da lød der et skud... det var den unge købmand Villum Clausen, som var
kommet til og resolut stoppede landshøvdingen. To vagter blev sat til at
vogte liget.
Mod Hammershus
Planen havde formentlig været at fange landshøvdingen levende. Nu var der
ingen vej tilbage, de øvrige svenskere på øen måtte neutraliseres. De
svenske myndigheder i Skåne måtte under ingen omstændigheder få nys om
opstanden.
I løbet af aftenen gik der bud til øens kirker om at ringe med
kirkeklokkerne, som var signalet til de lokale militsmænd om at møde ved
kirkerne. Militsen skulle siden samles ved Rutsker. Også oprørsgruppen red
til præstegården i Rutsker, hvor de satte præsten Poul Ancher ind i
situationen. Undervejs stødte de på enkelte svenske soldater, som blev
overmandet. Her fik de tilfældigvis arresteret svenskernes kanonér, som var
den eneste, der kunne betjene slottets kanoner.
Ud på natten slog Jens Kofoed og hans mænd lejr ved Hammershus. Efter daggry
nåede militsgrupperne frem. Efterhånden var der samlet 500 mand, mod 60
soldater på slottet. Oprørerne meddelte slottet, at de havde Printzensköld
som fange, og at de ville skåne både hans og de øvrige svenskeres liv, hvis
de overgav sig. Den unge løjtnant, som havde kommandoen, bøjede sig. De
svenske soldater blev afvæbnet og taget til fange. Først da opdagede de, at
de var blevet snydt.
Magtovertagelsen var forløbet overraskende let. Allerede dagen efter blev
der holdt et stændermøde på slottet. Her blev Claus Kam valgt som øens
civile leder, mens Jens Kofoed fik det militære ansvar. Alt handlede nu om
at få øen under dansk beskyttelse og holde den svenske stat i uvidenhed så
længe som muligt.
Oprørerne
I Rigsarkivet findes en liste fra december 1658, som nævner 22 mænd, der
deltog i opstanden. Her findes købmænd, borgmestre og en præst, flere af dem
relativt unge. Det var spidsen af det bornholmske samfund, som tog affære.
Flere af dem havde deltaget i den formelle hyldning af Karl 10. Gustav i
Malmö 25. maj 1658.
Peder Olsen - Hasles 48-årige borgmester, var den samlende person. Leder af
den bornholmske milits under svenskernes angreb i 1645, hvor han overgav øen
til svenskerne. Efterfølgende blev han anklaget for forræderi, men
frifundet. Han støttede bornholmske bønder mod den danske lensmand Ebbe
Ulfeldt, som blev afsat i 1651.
Claus Kam - Rønnes borgmester. Han var af skotsk herkomst.
Jens Kofoed Pedersen - 30 år gammel, men allerede med en dramatisk fortid.
Læs mere ved hans portræt i næste sal.
Niels Nielsen Gumløse - Byfoged i Hasle. Af skånsk slægt. Tidligere
ryttersoldat under Ebbe Ulfeldt.
Poul Hansen Ancher - 28-årig præst som fungerede i Hasle og Rutsker, selv
præstesøn fra Skåne. Var uddannet i København og havde kun boet på Bornholm
i få år.
Jens Lauridsen Risom - Købmand,
ridefoged på Hammershus inden svenskernes ankomst.
Villum Clausen - Skød Printzensköld. Svoger til Jens og Mads Kofoed.
Hans Mathiesen - Rigshofmester Joachim Gersdorffs tjener.
Aage Svendsen - Korporal i Bornholms milits.
Mads Kofoed Pedersen - Skipper. Bror til Jens Kofoed.
Hans Kofoed Olsen - Frimand på Blykobbegård nær Rønne, ældre slægtning til
Jens og Mads Kofoed.
Claus Kofoed Olsen - Bror til Hans Kofoed.
Hans Christensen - Tolder, tingskriver ved Vestre og Nørre Herred.
Hans Lauridsen - Skipper.
Jens Jensen - Skipper.
Anders Stalle
Morten Mortensen
Oluf Andersen
Claus Nielsen
Erland Olufsen
Mogens Tidemann
Unavngiven - Kongens udsendte? |
Pest,
Pistoler & Printzensköld