Pest, Pistoler & Printzensköld Myte og realitet Tilbage

Kongens kup Opstanden var gået over al forventning. De bornholmske borgere havde magten, og ingen uden for øen vidste endnu, hvad der var sket. Det var livsvigtigt, at Danmark blev orienteret først, for på papiret var øen stadig svensk. Opstanden var i strid med freden i Roskilde - og man havde helt uhørt slået landshøvdingen ihjel!  12. december kunne bornholmerne høre i kirken, at der igen blev bedt for den danske konge. Dagen efter skrev de bornholmske ledere et bønskrift til Frederik 3. om at blive en del af det danske rige igen: “...at vi derfor lige som tidligere må blive og være under Deres Majestæts nådigste beskyttelse og nyde vore gode danske love og privilegier...” Vejret drillede. Først 21. december kunne man sætte sejl mod København. Lillejuleaften overrakte en delegation anført af Peder Olsen bønskriftet til kongen. I løbet af julen var der forhandlinger om Bornholms fremtid. 29. december blev underskrifterne sat på et dokument, hvor Bornholm ikke blot blev indlemmet i riget, men givet til kongen og hans arvinger til evig arv og eje. Som tak fik de navngivne mænd bag opstanden privilegier i form af embeder og skattefrie gårde.  Kongen havde gennemført et kup. Han havde ført forhandlingerne bag om ryggen på rigsrådet og fået enevældig magt over Bornholm. To år senere blev enevælden - kongens diktatur - indført i hele Danmark.