Pest, Pistoler & Printzensköld

Myte og realitet

Tilbage

Knap eller kugle

Generationer har genfortalt historien om opstanden i 1658. Det er blevet til svensk undertrykkelse og udbytning af den bornholmske befolkning. Om heltemodige mænd, der tog sagen i egen hånd og stod op mod overmagten. At Printzensköld blev skudt med en sølvknap, er en anden fortælling. 
 
Opstanden i 1658 er blevet en del af den bornholmske selvforståelse. Fortællingerne er blevet tilpasset skiftende tiders holdninger og de herskende forhold på Bornholm.
 
Gennem 1800- og 1900-tallet er opstanden ofte blevet set som udtryk for den bornholmske befolknings danske nationalfølelse. Mindestenen ved Hammershus, som blev rejst i 1912, bærer disse svulmende linier:
 
Folket brød sit Fremmedaag
Her hvor Klippen bryder Sø
Frifødt Æt har fædres Sprog
End Bornholm er Danmarks Ø
 
Under Anden Verdenskrig blev der trukket paralleller til den tyske besættelse, og under den russiske besættelse efter krigen havde bornholmerne igen oplevelsen af at være en ”forladt ø i Østersøen”. 
 
Bornholmstrafikkens vigtigste færge hedder i dag “Villum Clausen” - efter manden der skød Printzensköld. Den gamle færge “Poul Anker” er opkaldt efter rutskerpræsten, som var samlingspunkt for Bornholms millits. Tidligere færger har heddet “Jens Kofoed” og “Peder Olsen”.
Hvor mange af historierne om 1658 er sande?

Vi har kun få kilder, de fleste er svenske. De er skrevet lige før, under og efter opstanden. Nogle af beretningerne er øjenvidneskildringer. De få danske kilder er især officielle dokumenter skrevet efter opstanden. 
 
I udstillingen findes Baggegårdsbibelen med en kort håndskrevet notits om drabet på Printzensköld, bornholmernes bønskrift til Frederik 3, kongens gavebrev, samt listen over opstandens hovedmænd.
 
Andre vigtige kilder er:
”Fortegnelser paa adskilligt, som sig paa Borringholm haver tildraget” 1602-1687.

”Chronica Borringiaca eller Bornholms historiske Beskrivelse fra første Insulens Bebyggelse indtil Aar 1671”, skrevet af degn i Aa Kirke, Rasmus Pedersen Ravn. 
”Kofoedske Relation”, oprindelse er uklar, kan være skrevet af Jens Kofoed Pedersen selv.
 
Det vi kan sige er:
- at det svenske styre ikke var mere undertrykkende end det danske. Svenskerne var få og dårligt udrustede.
 
- at det højst sandsynligt ikke var meningen at dræbe Printzensköld.
 
- at de drivende i opstanden tilhørte det øverste lag i det bornholmske samfund.
 
- at den danske konge direkte havde opfordret de bornholmske borgere til opstand.
 
- at kongen brugte Bornholm og Skåne som led i spillet om at få den totale magt i Danmark - enevælden.