|
Knap eller kugle
Generationer har genfortalt historien om opstanden i 1658. Det er blevet til
svensk undertrykkelse og udbytning af den bornholmske befolkning. Om
heltemodige mænd, der tog sagen i egen hånd og stod op mod overmagten. At
Printzensköld blev skudt med en sølvknap, er en anden fortælling.
Opstanden i 1658 er blevet en del af den bornholmske selvforståelse.
Fortællingerne er blevet tilpasset skiftende tiders holdninger og de
herskende forhold på Bornholm.
Gennem 1800- og 1900-tallet er opstanden ofte blevet set som udtryk for den
bornholmske befolknings danske nationalfølelse. Mindestenen ved Hammershus,
som blev rejst i 1912, bærer disse svulmende linier:
Folket brød sit Fremmedaag
Her hvor Klippen bryder Sø
Frifødt Æt har fædres Sprog
End Bornholm er Danmarks Ø
Under Anden Verdenskrig blev der trukket paralleller til den tyske
besættelse, og under den russiske besættelse efter krigen havde bornholmerne
igen oplevelsen af at være en ”forladt ø i Østersøen”.
Bornholmstrafikkens vigtigste færge hedder i dag “Villum Clausen” - efter
manden der skød Printzensköld. Den gamle færge “Poul Anker” er opkaldt efter
rutskerpræsten, som var samlingspunkt for Bornholms millits. Tidligere
færger har heddet “Jens Kofoed” og “Peder Olsen”.
Hvor mange af historierne om 1658 er
sande?
Vi har kun få kilder, de fleste
er svenske. De er skrevet lige før, under og efter opstanden. Nogle af
beretningerne er øjenvidneskildringer. De få danske kilder er især
officielle dokumenter skrevet efter opstanden.
I udstillingen findes Baggegårdsbibelen med en kort håndskrevet notits om
drabet på Printzensköld, bornholmernes bønskrift til Frederik 3, kongens
gavebrev, samt listen over opstandens hovedmænd.
Andre vigtige kilder er:
”Fortegnelser paa adskilligt, som sig paa Borringholm haver tildraget”
1602-1687.
”Chronica Borringiaca eller Bornholms historiske Beskrivelse fra første
Insulens Bebyggelse indtil Aar 1671”, skrevet af degn i Aa Kirke, Rasmus
Pedersen Ravn.
”Kofoedske Relation”, oprindelse er uklar, kan være skrevet af Jens Kofoed
Pedersen selv.
Det vi kan sige er:
- at det svenske styre ikke var mere undertrykkende end det danske.
Svenskerne var få og dårligt udrustede.
- at det højst sandsynligt ikke var meningen at dræbe Printzensköld.
- at de drivende i opstanden tilhørte det øverste lag i det bornholmske
samfund.
- at den danske konge direkte havde opfordret de bornholmske borgere til
opstand.
- at kongen brugte Bornholm og Skåne som led i spillet om at få den totale
magt i Danmark - enevælden. |