|
1658 – BORNHOLM
BEFRIER SIG SELV
Hvad der videre skete - svenskerne
overgiver sig
Umiddelbart efter drabet på Printzensköld belejrede bornholmerne
hovedkvarteret for det svenske styre på Bornholm, Hammershus.
 I
løbet af 9. december blev der indledt forhandlinger mellem besætningen i
fæstningen og belejrerne. Hen under aften opnåedes der enighed om slottets
overgivelse til bornholmerne, hvorefter Hammershus atter kom på danske
hænder. Med overgivelsen af Hammershus var den egentlige bornholmske
opstand i realiteten bragt til ende.
På trods af den uventede optakt var missionen dermed fuldført for den
bornholmske sammensværgelse, idet det var lykkedes at smide det svenske
styre på porten og blive herrer i eget hus. På mindre end to døgn havde
bornholmerne således fuldt og helt levet op til opfordringen til opstand
fra deres konge, Frederik 3.
Den danske konge havde sendt en lignende opfordring til at gøre oprør til
Malmöborgerne – en anden gruppe af tidligere undersåtter, der nu var
kommet under svensk styre – og også i Malmö dannedes en sammensværgelse.
Sammensværgelserne på Bornholm og i Malmö fungerede sideløbende, men
uafhængigt af hinanden. I modsætning til det der skete på Bornholm,
udviklede sammensværgelsen i Malmö sig til en katastrofe. Dette hænger
sammen med, at den svenske efterretningstjeneste fik kendskab til, hvad
der var under optræk i Skåne. Malmösammensværgelsen blev således oprullet,
de ledende folk blev halshugget og det lykkedes at bekæmpe ethvert
oprørsforsøg.
Ifølge samtidige kilder var den bornholmske opstand foregået uden større
tab af menneskeliv. Så vidt man ved, var det ”blot” nogle få svenskere,
der måtte lade livet. I den såkaldte Printzensköldvise, et sagn om drabet
og opstanden der forekommer i flere udgaver, finder man imidlertid en
langt mere blodig og makaber skildring af begivenhedernes gang. Med sine
oftest 148 vers beretter visen om ”Den bornholmske Svineslagtning”, der
bestod i drabet på 965 svenskere natten mellem 8. og 9. december rundt om
på øen, mens yderligere 600 blev taget til fange ved overgivelsen af
Hammershus den følgende dag.
Bornholm overdrages til den danske konge
  20.
december var der afrejse fra Rønne for en række fremtrædende
opstandsdeltagere under ledelse af Hasleborgmesteren Peder Olsen.
Delegationen ankom til København den følgende dag. De bornholmske
udsendinge afleverede endelig 29. december et såkaldt gavebrev til kongen.
Dermed overdrog de på øens vegne Bornholm til Frederik 3. og dennes fødte
og ufødte arvinger til evig arv og ejendom.
Som belønning for overdragelsen af øen til den danske konge fik
bornholmerne til gengæld en vis fritagelse for visse skatter og en
fritagelse for udskrivning til militærtjeneste uden for øen. Disse
bestemmelser havde gyldighed indtil sidste halvdel af 1800-tallet.
Bornholms Museum har en sølvpokal, der i slutningen af 1800-tallet blev
foræret museet af ritmester Koefoed, Svaneke. Det fortælles om pokalen, at
den skulle være skænket til Hans Madsen Koefoed af Frederik 3., formentlig
i forbindelse med bornholmernes overdragelse af øen til den danske konge.
Lignende historier knytter sig til to andre pokaler, der befinder sig på
henholdsvis Nationalmuseet og Rosenborg Slot.
Ifølge slægtstraditionen
blev pokalen på Nationalmuseet foræret til Jens Kofoed, mens der ikke
knytter sig nogen nærmere historie til pokalen på Rosenborg Slot. Hverken
samtidige indskrifter på pokalerne, regnskaber eller beretninger giver os
imidlertid nogen oplysninger om dem. Det vides kun, at pokalerne er ældre
end 1658-59 og dermed – i hvert fald med hensyn til alder – ikke kan
udelukkes som en mulig gave.
|
