Seneste opdatering  24. november 2009


1 2 3 4 5 6


1658 – BORNHOLM BEFRIER SIG SELV

Hvad der videre skete - svenskerne overgiver sig
Umiddelbart efter drabet på Printzensköld belejrede bornholmerne hovedkvarteret for det svenske styre på Bornholm, Hammershus. I løbet af 9. december blev der indledt forhandlinger mellem besætningen i fæstningen og belejrerne. Hen under aften opnåedes der enighed om slottets overgivelse til bornholmerne, hvorefter Hammershus atter kom på danske hænder. Med overgivelsen af Hammershus var den egentlige bornholmske opstand i realiteten bragt til ende.
På trods af den uventede optakt var missionen dermed fuldført for den bornholmske sammensværgelse, idet det var lykkedes at smide det svenske styre på porten og blive herrer i eget hus. På mindre end to døgn havde bornholmerne således fuldt og helt levet op til opfordringen til opstand fra deres konge, Frederik 3.

Den danske konge havde sendt en lignende opfordring til at gøre oprør til Malmöborgerne – en anden gruppe af tidligere undersåtter, der nu var kommet under svensk styre – og også i Malmö dannedes en sammensværgelse. Sammensværgelserne på Bornholm og i Malmö fungerede sideløbende, men uafhængigt af hinanden. I modsætning til det der skete på Bornholm, udviklede sammensværgelsen i Malmö sig til en katastrofe. Dette hænger sammen med, at den svenske efterretningstjeneste fik kendskab til, hvad der var under optræk i Skåne. Malmösammensværgelsen blev således oprullet, de ledende folk blev halshugget og det lykkedes at bekæmpe ethvert oprørsforsøg.

Ifølge samtidige kilder var den bornholmske opstand foregået uden større tab af menneskeliv. Så vidt man ved, var det ”blot” nogle få svenskere, der måtte lade livet. I den såkaldte Printzensköldvise, et sagn om drabet og opstanden der forekommer i flere udgaver, finder man imidlertid en langt mere blodig og makaber skildring af begivenhedernes gang. Med sine oftest 148 vers beretter visen om ”Den bornholmske Svineslagtning”, der bestod i drabet på 965 svenskere natten mellem 8. og 9. december rundt om på øen, mens yderligere 600 blev taget til fange ved overgivelsen af Hammershus den følgende dag.

Bornholm overdrages til den danske konge
20. december var der afrejse fra Rønne for en række fremtrædende opstandsdeltagere under ledelse af Hasleborgmesteren Peder Olsen. Delegationen ankom til København den følgende dag. De bornholmske udsendinge afleverede endelig 29. december et såkaldt gavebrev til kongen. Dermed overdrog de på øens vegne Bornholm til Frederik 3. og dennes fødte og ufødte arvinger til evig arv og ejendom.
 


Som belønning for overdragelsen af øen til den danske konge fik bornholmerne til gengæld en vis fritagelse for visse skatter og en fritagelse for udskrivning til militærtjeneste uden for øen. Disse bestemmelser havde gyldighed indtil sidste halvdel af 1800-tallet.

Bornholms Museum har en sølvpokal, der i slutningen af 1800-tallet blev foræret museet af ritmester Koefoed, Svaneke. Det fortælles om pokalen, at den skulle være skænket til Hans Madsen Koefoed af Frederik 3., formentlig i forbindelse med bornholmernes overdragelse af øen til den danske konge. Lignende historier knytter sig til to andre pokaler, der befinder sig på henholdsvis Nationalmuseet og Rosenborg Slot.

Ifølge slægtstraditionen blev pokalen på Nationalmuseet foræret til Jens Kofoed, mens der ikke knytter sig nogen nærmere historie til pokalen på Rosenborg Slot. Hverken samtidige indskrifter på pokalerne, regnskaber eller beretninger giver os imidlertid nogen oplysninger om dem. Det vides kun, at pokalerne er ældre end 1658-59 og dermed – i hvert fald med hensyn til alder – ikke kan udelukkes som en mulig gave.