Seneste opdatering  24. november 2009

1 2 3 4 5 6

1658 – BORNHOLM BEFRIER SIG SELV

Mindesmærker og myter
I Storegade ud for Bornholms Gymnasium kan man finde Printzensköldstenene, der er nedlagt på det formodede drabssted. Udover en stenplade med det indhuggede årstal 1658 findes der to lange sten. Ifølge sagnet faldt Printzensköld, der hvor den største sten ligger, mens den mindste sten skyldes hans hund, der skulle være blevet skudt sammen med ham.

Det fortælles, at Printzensköld skulle være blevet skudt flere gange uden at tage skade. Det var først, da han blev skudt med en sølvknap, at han døde af det. Det er en myte, som man møder i andre sammenhænge. Således skulle også den svenske konge Karl 12., barnebarn af Karl 10. Gustav, være blevet skudt med en sølvknap – og den kan endda ses på Varberg Museum i Halland den dag i dag! Der findes også sagn om hekse og andre overnaturlige væsener, der kun kan slås ihjel med en sølvknap. Det er højst sandsynligt disse gamle sagn, der er gledet ind i den folkelige udgave af historien om drabet på Printzensköld.

Printzenskölds hustru fik i modsætning til sin mand lov til at rejse til Skåne. Her besluttede hun efter sigende at gøre brug af hekseri for at hævne sin mand, hvorefter hun slyngede store sten imod alle kirker på Bornholm. Heldigvis var hun ikke særlig god til at ramme. Dette er således forklaringen på, at der i nærheden af alle kirker på Bornholm ligger en stor sten.

På torvet i Hasle kan man finde et mindesmærke med relation til oprøret. I 1908 – altså 250-års jubilæet for den bornholmske opstand – rejste man en mindesten, hvorpå man kan læse navnene på 10 af de 22 bornholmske opstandsdeltagere, nemlig de 10 sammensvorne med forbindelse til Hasle.

En af dem er Jens Pedersen Kofoed, der også har fået rejst sin helt egen mindesten – med indskriften ”Bornholms Befrier” – af Bornholms Officersforening i 1928. Mindestenen over Jens Kofoed står nord for Sandvig (ved Østersøbadet). Det er tidligere fejlagtigt blevet antaget, at det var Jens Kofoed, der var drabsmanden.

I 1908 blev der planlagt endnu et mindesmærke for befrielsen 1658. Den såkaldte ”Frihedsstøtte” ved Hammershus. Den blev indviet ved en stor fest 9. juli 1912 med deltagelse af 2.000 bornholmere. Frihedsstøtten er tegnet af professor Mathias Bidstrup og udført af granit fra Hammersholm.

BornholmsTrafikkens tre færger M/F Povl Anker og M/F Jens Kofoed – begge bygget på Aalborg Værft i 1970’erne – samt H/F Villum Clausen – bygget på et australsk værft i 2000 – er i kraft af deres navngivning en slags sødygtige mindesmærker for de tre personer, hvis betydning for Bornholm især knytter sig til den succesrige bornholmske opstand 8. december 1658.I den såkaldte Baggegårdsbibel, en gammel bornholmsk familiebibel, der befinder sig på Bornholms Museum, er der en kortfattet, samtidig skildring af begivenhederne i forbindelse med drabet på Printzensköld i Rønne. Den består af nogle håndskrevne meddelelser på overgangen mellem teksten til Det gamle og Det nye Testamente og er skrevet af Jørgen Bonde, rådmand i Nexø.
 
Der findes i Bornholms Museums samling et epitafium (en mindetavle), som på en vis måde kan siges at have forbindelse til Bornholms befrielse i 1658. Nederst på epitafiets panelstykke er der en indskrift med henvisning til borgmester Peder Larsen Møller, der som bekendt var vært for Printzensköld, før svenskeren blev ført ud på gaden og efterfølgende skudt.

Ligeledes i Bornholms Museums samling findes en gammel pistol med flintelås. Tidligere mente man, at pistolen havde tilhørt Jens Kofoed, der brugte den i forbindelse med oprøret. Det er imidlertid ikke tilfældet. På pistolen er der nemlig en indgravering og et mærke, der fortæller, at pistolen først er fremstillet i midten af 1700-tallet – altså omkring 100 år efter den bornholmske opstand.