Drabet 8.
december, hvor sneen dækkede den frosthårde bornholmske jord, viste der
sig pludselig en gylden mulighed for sammensværgelsen. Denne dag red
Printzensköld fra det svenske hovedkvarter på Hammershus uden
ledsagelse. Den svenske kommandant skulle til Rønne for at forberede
afhentning af forstærkning fra Sverige. Undervejs gjorde Printzensköld
holdt i Hasle, hvor der opstod skænderi mellem svenskeren og
borgmesteren i Hasle, Peder Olsen. Det drejede sig om manglende
skattebetaling. Herefter fortsatte Printzensköld mod Rønne, hvor han tog
ind til byens ældste borgmester, Peder Larsen Møller. Imens skulle det
gå stærkt for den bornholmske sammensværgelse.
To
fremtrædende medlemmer af sammensværgelsen var Jens Pedersen Kofoed,
officer og tidligere købmand i Hasle, og Povl Hansen Anker, sognepræst i
Rutsker og Hasle. Begge har de hver især fået betegnelsen ”Bornholms
befrier” hæftet på sig. De begav sig straks i en slæde til Nyker
præstegård. Her hentede Jens Kofoed en hest og et par håndvåben,
hvorefter han red videre til Skule Skov ved Blykobbegård nord for Rønne.
Her stødte flere af de sammensvorne fra Hasle og Rønne til. Det var nok
meningen at rette et overraskelsesangreb mod den svenske lens- og
slotsfoged på dette sted. Men på det tidspunkt var Printzensköld
allerede ankommet til Rønne.
En gruppe på fem mænd red herefter ved mørkets frembrud ind i Rønne, hvor
de passerede den svenske ridefoged, der lagde mærke til, at de var
bevæbnede. De sammensvorne begav sig derfor hurtigt til borgmester Peder
Larsen Møllers gård, hvor Printzensköld opholdt sig. Hensigten var
sandsynligvis at tage den svenske kommandant til fange, men sådan kom
det ikke til at gå.
De bevæbnede sammensvorne trængte ind til Printzensköld, hvorefter der
opstod en kamp, som borgmesteren og hans bror forgæves forsøgte at lægge
sig imellem. Imidlertid lykkedes det at få slæbt Printzensköld ud på
Storegade, hvor en del af byens borgere havde samlet sig. Kort efter lød
braget af et pistolskud affyret af Rønneborgeren Villum Clausen, der
således var den, der dræbte Printzensköld.
Ifølge
en noget senere svensk kilde var der tale om overlagt mord, hvor Villum
Clausen gik hen til Printzensköld, satte sin pistol for hans venstre øje
og trykkede af, hvorefter den svenske kommandant faldt død om på gaden.
Ligeledes fra svensk side hævdes det, at Villum Clausens svoger, Jens
Kofoed, og Hasle-byfogeden, Niels Nielsen Gumløse, herefter hver gav den
allerede døde Printzensköld et skud. Ifølge en endnu senere dansk kildes
opfattelse var der derimod tale om et hændeligt uheld, der skyldtes, at
Printzensköld forsøgte at flygte. Efter drabet på den svenske kommandant
blev der iværksat en klapjagt på de svenskere, der kunne røbe, hvad der
var sket.
8.
december, hvor sneen dækkede den frosthårde bornholmske jord, viste der
sig pludselig en gylden mulighed for sammensværgelsen. Denne dag red
Printzensköld fra det svenske hovedkvarter på Hammershus uden
ledsagelse. Den svenske kommandant skulle til Rønne for at forberede
afhentning af forstærkning fra Sverige. Undervejs gjorde Printzensköld
holdt i Hasle, hvor der opstod skænderi mellem svenskeren og
borgmesteren i Hasle, Peder Olsen. Det drejede sig om manglende
skattebetaling. Herefter fortsatte Printzensköld mod Rønne, hvor han tog
ind til byens ældste borgmester, Peder Larsen Møller. Imens skulle det
gå stærkt for den bornholmske sammensværgelse.
To
fremtrædende medlemmer af sammensværgelsen var Jens Pedersen Kofoed,
officer og tidligere købmand i Hasle, og Povl Hansen Anker, sognepræst i
Rutsker og Hasle. Begge har de hver især fået betegnelsen ”Bornholms
befrier” hæftet på sig. De begav sig straks i en slæde til Nyker
præstegård. Her hentede Jens Kofoed en hest og et par håndvåben,
hvorefter han red videre til Skule Skov ved Blykobbegård nord for Rønne.
Her stødte flere af de sammensvorne fra Hasle og Rønne til. Det var nok
meningen at rette et overraskelsesangreb mod den svenske lens- og
slotsfoged på dette sted. Men på det tidspunkt var Printzensköld
allerede ankommet til Rønne.
Ifølge
en noget senere svensk kilde var der tale om overlagt mord, hvor Villum
Clausen gik hen til Printzensköld, satte sin pistol for hans venstre øje
og trykkede af, hvorefter den svenske kommandant faldt død om på gaden.
Ligeledes fra svensk side hævdes det, at Villum Clausens svoger, Jens
Kofoed, og Hasle-byfogeden, Niels Nielsen Gumløse, herefter hver gav den
allerede døde Printzensköld et skud. Ifølge en endnu senere dansk kildes
opfattelse var der derimod tale om et hændeligt uheld, der skyldtes, at
Printzensköld forsøgte at flygte. Efter drabet på den svenske kommandant
blev der iværksat en klapjagt på de svenskere, der kunne røbe, hvad der
var sket.